Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Kolonihaven

Kolonihaven i Skovly

Vestbyens børnehus ejer et halmhus beliggende i kolonihaveforeningen Skovly på Rosenvej 86 ved Undallslund skov.

Fra Vestbyens børnehus og ud til kolonihaven er der ca. 3 kilometer at gå.

Kolonihavehuset er et halmhus med køkken, inde rum samt toilet. Der er også en brændeovn som kan benyttes i vinterhalvåret.

Kolonihaven har ude en sandkasse, en hængekøje, buske og træer som der kan leges i. Tæt ved ligger Undallslund skov som ofte benyttes som udflugtsmål.

I kolonihaven afholdes der i løbet af året forældrekaffe og den ældste gruppe holder afslutning inden skolestart.

Børnehaven benytter kolonihaven som mål for den ugentlige tur-dag og vuggestuen afholder ”kolo”-uger en til to gange om året. Her afleveres og afhentes børnene i kolonihaven. Det er de ældste vuggestuebørn der kommer i kolonihaven.

Vedligeholdelse og pasning af kolonihaven skal personalet selv stå for. Derfor afholder vi også en gang imellem en arbejdsdag, hvor vi får hjælp af forældre til at rydde op i haven.